Konduktør søges

Er du struktureret, detaljeorienteret og har en solid baggrund indenfor byggeri? Så er du måske vores nye konduktør.

Vi søger en dygtig og selvstændig konduktør til at varetage en bred vifte af opgaver indenfor byggeri. Du vil blive en central del af vores team, hvor du får det fulde ansvar for at sikre, at opgaverne udføres med høj kvalitet.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Opmåling og udarbejdelse af tilbud
  • Sagsbehandling og projektstyring af egne opgaver, herunder fakturering og kvalitetssikring
  • Tidsplanlægning i forbindelse med projektets gennemførelse
  • Byggeledelse af egne projekter med ansvar for både den faglige og økonomiske del af sagerne

Glæd dig til at møde på arbejde

Du bliver en del af et kontorfællesskab fuld af forskellige personligheder, godt humør og stærkt samarbejde. Selvom du ofte er fordybet i dine egne sager, er du aldrig alene, for du kan altid få hjælp fra en af dine kolleger. Og så laver vi også både sociale og faglige arrangementer i løbet af året.

Vi har ikke specifikke krav til din uddannelsesbaggrund, men vi forventer, at du:

  • Har en håndværksmæssig baggrund
  • Har gå-på-mod og initiativ
  • Er struktureret, resultatorienteret og kan håndtere flere opgaver samtidig
  • Er fortrolig med IT på brugerniveau
  • Har gode kommunikationsevner og kan samarbejde med både kolleger, kunder og underleverandører
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har kørekort

Hvad kan vi tilbyde?

  • En hverdag med ansvar og mulighed for faglig udvikling
  • Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø med dygtige kollegaer og en virksomhed i vækst
  • Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og andre attraktive personalegoder

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig! Send din ansøgning og CV til job@bj-s.dk mærket ”Konduktør”. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Peter Fugl Jakobsen på tlf. 40 53 88 32 eller direktør Brian Rasmussen Munk på tlf. 40 81 88 32.

Børge Jakobsen og Søn A/S – Står for garanti for et veludført arbejde